En IT operating model, på dansk en driftsmodel for IT, er beskrivelsen af, hvordan IT-funktionen arbejder. Den dækker fire ting: hvem der sidder hvor (organisation), hvordan arbejdet løber (processer), hvem der udfører det (sourcing), og hvordan det ledes og følges (styring). Ordet kommer fra konsulenternes sprog og bliver brugt om alt fra et organisationsdiagram til en tyk rapport. For en direktion er der ét brugbart mål. Et oplæg er en operating model, hvis det træffer valg, I kan mærke i hverdagen, og som I kan holde nogen op på.
Hvorfor ordet dukker op
Begrebet bliver relevant, når IT ikke længere kan styres ved, at alle kender alle. Det sker, når der kommer flere selskaber, når dele af driften flyttes ud, eller når et program over flere år trækker på de samme folk som driften. Så er det ikke nok at ændre diagrammet. En ny organisation virker dårligt, hvis processerne stadig forudsætter den gamle, og en ny leverandør giver problemer, hvis ingen hos jer er sat til at styre den.
Værdien ved begrebet er, at de fire dele ses samlet. Det er også der, mange oplæg svigter. De beskriver én del grundigt og lader resten stå som overskrifter.
De fire dele, og hvad hver skal afgøre
Organisation. Hvilke grupper findes, hvem refererer til hvem, og hvor ligger ansvaret for forretningens systemer? Her skal oplægget tage stilling til de valg, der er beskrevet under organisering af IT-afdelingen. Der skal også stå noget om, hvor IT-folk ude i selskaber og afdelinger hører til.
Processer. Hvordan går en opgave fra ønske til drift, og hvor skifter den hænder? Det gælder hændelser, ændringer, nye projekter og indkøb. Det afgørende er de steder, hvor processen krydser mellem grupper eller over til en leverandør. Oplægget bør navngive den, der ejer hver proces, se procesejere.
Sourcing. Hvad gør I selv, hvad køber I, og hvad skal I under alle omstændigheder kunne styre og vurdere internt? Svarene hænger sammen med organisationen. Flytter driften ud, skal der stå, hvem der bliver tilbage for at styre den. Stoffet uddybes i hvad skal I selv kunne?.
Styring. Hvilke fora træffer hvilke beslutninger, hvordan bliver pengene fordelt, og hvilke tal følger ledelsen? En operating model uden denne del kan se flot ud og stadig efterlade prioriteringen til tilfældighederne. Det er her, oplægget møder IT-governance.
Nogle oplæg lægger flere lag på, fx teknologi, data, kompetencer og kultur. Det er fint. Prøv alligevel at føre dem tilbage til de fire. Teknologi er ofte en konsekvens af et sourcingvalg, og kompetencer følger af organisationen.
Target operating model
Target operating model, ofte forkortet TOM, er den driftsmodel, I vil hen til. På dansk kan I tale om driftsmodellen, som den er i dag, og måltilstanden. Et oplæg med ordet skal derfor vise begge dele og vejen imellem, med rækkefølge og ejere. Står der kun måltilstanden, mangler den del, ledelsen skal beslutte.
Sådan ser I, om et oplæg siger noget
Mange oplæg er fyldt med sætninger, ingen kan være uenig i, om fx forretningsnærhed og agilitet. Seks spørgsmål skiller dem fra de brugbare.
- Hvad er fravalgt? Et oplæg, der vil det hele, har ikke valgt noget. Spørg, hvad der bliver dårligere.
- Hvilket problem løser det? Der skal være en linje fra de konkrete problemer, I har i dag, til de ændringer, der foreslås.
- Hvem står der navne eller stillinger på? Ansvar uden en stilling bag er en hensigt.
- Hvad sker der med et konkret tilfælde? Bed om, at et tænkt eksempel føres igennem, fx en ændring, som rammer to selskaber og en leverandør. Hvor mange hænder går den gennem, og hvem afgør den?
- Hvad holder op? Nye fora og nye roller er lette at skrive. Se efter, hvilke møder, rapporter og vaner der forsvinder.
- Hvordan kommer I derhen? Et slutbillede uden rækkefølge og uden driftsplan imens er en tegning.
Svarer oplægget uklart på tre af de seks, bør I bede om en ny udgave, før noget godkendes. Den direkte vej er at spørge forfatteren, hvilke af jeres nuværende beslutninger oplægget ville have gjort anderledes.
Hvem skriver den, og hvem ejer den
Operating modellen hører til hos den, der leder IT, og direktionen godkender den, fordi den flytter ansvar ind i forretningen. Ejerne af selskaber og afdelinger skal høres, for de skal leve med processerne og stille folk til rådighed. Kommer oplægget fra en rådgiver, bør IT-lederen stå på mål for det over for sine egne folk. Ellers bliver det en rapport på et drev.
Modellen skal også kunne ændres. Et opkøb, et nyt sourcingvalg eller afslutningen på et stort program kan flytte grundlaget. Læg derfor en fast dato ind, hvor den tages frem, og hvor I spørger, om det, der blev skrevet, stadig er det, der sker. En kort samlet udgave, der kan læses på en halv time, holder længere end et stort dokument.
Hvad I gør nu
Hvis I allerede har et oplæg, så sæt de seks spørgsmål på næste direktionsmøde. Har I intet, så begynd med en beskrivelse på få sider af, hvordan I arbejder i dag, delt op på de fire dele. Beskrivelsen viser for det meste selv, hvor en beslutning mangler, og så ved I, om I har brug for en ny model eller for en rettelse ét sted.
Det skal I lade være med
- At købe en model fra en skabelon · den kender ikke jeres selskaber, leverandører og programmer.
- At godkende slutbilledet uden overgangen · driften skal køre, mens I flytter jer.
- At lade den ligge i IT alene · forretningens ansvar for processer og prioritering kan IT ikke vedtage for sig selv.
Det skal I kræve af dem, der leder IT
- ☐ En kort beskrivelse af organisation, processer, sourcing og styring.
- ☐ En liste over det, der er fravalgt, og det, der holder op.
- ☐ Et tænkt eksempel, der viser en sag hele vejen igennem.
- ☐ En plan for overgangen og en dato for næste vurdering.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Sourcingstrategi · Procesejere
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CIO hos Nielco IT
