Når ét selskab i koncernen leverer IT til de andre, er det en transaktion mellem forbundne parter, og skattereglerne stiller krav til, hvordan priser og vilkår er fastsat. Reglerne hedder transfer pricing, og princippet kaldes armslængde: selskaber i samme koncern skal handle, som uafhængige parter ville have gjort. Prisfastsættelsen og den skattemæssige vurdering hører hos økonomifunktionen og revisor. CIO’ens rolle er at levere det grundlag, de arbejder på: hvilke IT-ydelser der findes, hvem der modtager dem, hvad fordelingen bygger på, hvilke aftaler der gælder, og hvad modtageren reelt får. Artiklen handler om den leverance. Den giver ingen skatterådgivning og ingen tal.
Reglerne, så langt CIO’en skal kende dem
Ligningslovens § 2, stk. 1, siger, at skattepligtige, der er under bestemmende indflydelse, udøver den eller er koncernforbundne, skal bruge priser og vilkår som mellem uafhængige parter ved handelsmæssige eller økonomiske transaktioner. Hvem der er omfattet, står i stk. 2 og 3.
Skattekontrolloven har to led. Oplysninger om art og omfang af de kontrollerede transaktioner gives i oplysningsskemaet (§ 38). Skriftlig dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat, skal laves i de situationer, § 39 nævner, herunder når den ene part er udenlandsk. Dokumentationen skal laves løbende og indgives kort efter fristen for oplysningsskemaet (§ 39, stk. 3), så IT’s grundlag skal være klar i samme rytme. Efter bekendtgørelse nr. 883 af 24. juni 2025 består den af en fællesdokumentation for koncernen og en landespecifik dokumentation for hver skattepligtig.
Flere forhold afgør, hvad der gælder hos jer. Skattepligtige under visse størrelsesgrænser, opgjort med de koncernforbundne, skal kun dokumentere visse transaktioner (§ 40). Lov nr. 750 af 20. juni 2025 har ændret § 39, stk. 2, så visse transaktioner under fastsatte grænser ikke skal dokumenteres. Grænserne gælder ikke for kontrollerede transaktioner om immaterielle aktiver og for visse parter uden for EU og EØS. Transaktioner mellem danske parter er ifølge Skatteforvaltningens juridiske vejledning som udgangspunkt undtaget fra dokumentationspligten, og det gælder ikke alle parter, fx ikke parter, der beskattes under forskellige regelsæt (§ 39, stk. 1). Hvad det betyder for jeres koncern, skal revisor afgøre. CIO’en skal bare vide, at svaret kan være forskelligt fra ydelse til ydelse, og at software og licenser kan falde i en anden gruppe end almindelig support.
Det, økonomi og revisor skal have fra IT
Skatteopgaven kan ikke løses, hvis IT-siden er uklar. I koncerner, hvor IT er vokset frem over tid, ved ingen altid præcist, hvad datterselskabet modtager. Her er IT’s leverance:
- En liste over ydelserne. Drift, support, ERP, netværk, licenser, sikkerhed, projekter. Beskrevet, så en udenforstående forstår dem.
- Modtagerne. Hvilke selskaber der får hvad, og fra hvilken dato. Selskaber, der er kommet til eller forsvundet, skal stå rigtigt.
- Grundlaget for fordelingen. Antal brugere, antal licenser, forbrug eller andet. Tallene skal kunne findes igen.
- Aftalerne. Interne aftaler og serviceaftaler med de selskaber, der modtager ydelser.
- Det reelle indhold. Hvad modtageren faktisk får, og om det stemmer med aftalen.
- Købet udefra. Hvilke eksterne leverandører der ligger bag, og om koncernen køber samlet og fordeler videre.
Den femte linje er den vigtigste. Står der i en aftale, at et udenlandsk selskab får fuld support, mens det i praksis kører sin egen drift, passer papiret ikke med virkeligheden. Den slags skal frem internt, før andre finder det.
Beslutninger, IT-ledelsen skal være med til
Økonomidirektøren ejer emnet, men tre beslutninger kræver CIO’en.
Hvordan ydelserne skæres. En samlet “IT-afgift” er nem at håndtere og svær at forklare. Fuldt opdelte ydelser er nemme at forklare og dyre at vedligeholde. Hvor grænsen går, skal aftales med økonomi og revisor. Valget påvirker både den interne afregning og koncern-IT som leverandør, for de tre områder bruger gerne samme tal. Styringen af afregningen er et ledelsesvalg. Armslængde er et krav fra skattelovgivningen. De to må ikke blandes, og den interne model må ikke vælges, før økonomi har set, hvordan den virker sammen med skattereglerne.
Hvem der vedligeholder grundlaget. Tallene ændrer sig, hver gang et selskab købes, en licens skiftes, eller brugere flyttes. Dokumentationen skal laves løbende, og derfor skal grundlaget have en ejer i IT, der opdaterer det i en fast rytme, som økonomi har aftalt.
Hvad der sker, når noget ændrer sig. Nye platforme, fælles ERP og en flytning af licenser til et andet selskab ændrer, hvem der leverer hvad. Sådanne projekter bør have et punkt i sagen, der hedder “koncerninterne konsekvenser”, så økonomi hører om det, før det sker. Spørgsmålet gælder også virksomheder, hvor ERP-programmet flytter ejerskab til software til ét selskab. Det er et spørgsmål til revisor, før beslutningen træffes.
Moms og andre spørgsmål
Moms på interne ydelser er et spørgsmål til revisor. Det samme gælder spørgsmål om, hvordan software skal behandles skattemæssigt, og hvordan ydelser til selskaber i andre lande skal vurderes. Der kan også være andre regler end skattereglerne. Selskabsretlige forhold mellem ejer og datterselskab er et spørgsmål til advokat. CIO’en svarer på, hvad der leveres, og overlader resten.
Hvem gør hvad
Økonomidirektøren ejer emnet og bestiller arbejdet. CIO’en udpeger en ansvarlig for IT-grundlaget. Revisor eller en skatterådgiver afgør, hvad der skal dokumenteres, og hvordan priser fastsættes. Direktionen skal vide, at emnet findes, når store ændringer i IT besluttes. Selve dokumentationen kan laves på dansk, norsk, svensk eller engelsk, og sproget er en af de ting, økonomi aftaler med revisor.
Det, I gør nu
Bed økonomidirektøren fortælle, hvad revisor og skatteopgaven i dag bygger på fra IT’s side. Lav derefter en første liste over ydelser og modtagere, og læg den ved siden af de interne aftaler. Forskellene mellem liste og aftaler er jeres arbejdsliste. Tag dem med til revisor, før I ændrer noget.
Det skal I lade være med
- At fastsætte priser i IT-afdelingen · det hører hos økonomi og revisor.
- At lade aftaler stå uændrede, når ydelserne ændrer sig · papiret skal stemme med virkeligheden.
- At bruge den interne afregningsmodel som dokumentation · de to har hvert sit formål.
- At antage, at reglerne gælder ens for alle ydelser · det afgør revisor.
Det skal I kræve af dem, der leder IT
- ☐ En opdateret liste over IT-ydelser og modtagere pr. selskab.
- ☐ Et grundlag for fordelingen, der kan findes igen.
- ☐ En navngiven ejer af grundlaget i IT.
- ☐ Besked til økonomi, før et projekt ændrer, hvem der leverer hvad.
- ☐ En klar grænse mod skatterådgivning, som ligger hos revisor.
Kilder
- Ligningsloven, LBK nr. 1500 af 24. november 2025: § 2, stk. 1 til 3.
- Skattekontrolloven, LBK nr. 12 af 8. januar 2024: §§ 38, 39 og 40. Senere ændret.
- Bekendtgørelse nr. 883 af 24. juni 2025: § 2 om dokumentationens opbygning og sprog.
- Den juridiske vejledning 2026-2, C.D.11.13.1: ændringen ved lov nr. 750 af 20. juni 2025 og undtagelsen for danske parter.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Koncern-IT som leverandør · Fælles servicecenter for IT
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CIO hos Nielco IT
