En AI-strategi i en virksomhed med flere enheder består af fire beslutninger, som direktionen skal træffe: hvor i forretningen AI skal bruges først, hvem der ejer indsatsen og resultatet, hvad der skal måles, og hvilke regler der gælder for brugen. Har enhederne allerede forsøg i gang hver for sig, skal de først frem i lyset. Strategien kan være et kapitel i IT-strategien, og et særskilt dokument giver kun mening, hvis AI får sit eget budget og sin egen ejer.
Hvor skal AI bruges
Spørgsmålet skal besvares ud fra forretningens mål. Bed hver forretningsenhed om at pege på de arbejdsgange, hvor AI kan flytte noget, der betyder noget for kunder, omkostninger eller kvalitet. Saml forslagene, og vurder dem efter de samme tre kriterier: gevinsten for forretningen, kvaliteten af de data, forslaget skal bygge på, og konsekvensen, hvis systemet tager fejl.
Valget er en prioritering på tværs. Fem enheder med hver deres forsøg bruger de samme få folk og de samme data, og kun nogle af forsøgene når frem til daglig brug. Derfor skal direktionen vælge få steder at gå i dybden. Bagefter gælder det at få dem ført til ende, som det er beskrevet i når AI-piloter ikke kommer i drift. I den mindre virksomhed er det et spørgsmål om, hvornår AI giver mening for de enkelte opgaver. Her er det et valg mellem enheder, der alle har et ønske.
Der skal også tages stilling til det, der kommer af sig selv. AI bygges ind i de systemer, I allerede køber, og sprogværktøjer bliver brugt af medarbejderne. Strategien skal sige, om I vil lade det ske, styre det eller begrænse det.
Hvem ejer det
Der er to slags ejerskab, og de bliver let blandet sammen.
Den forretningsleder, hvis område bruger AI, ejer gevinsten og konsekvensen af fejl. IT og data ejer platformen, adgangen til data og den fælles styring. Den, der skal stå for det samlede overblik og reglerne for brugen, kan være CIO’en eller en anden navngiven leder. Den rolle gennemgår ekstern-it-ledelse.dk for sig. Hos jer skal direktionen beslutte, hvor stor en del af indsatsen der skal være fælles. En stærkt samlet model giver overblik, men kan bremse enhederne. En spredt model giver fart, men også dobbeltarbejde. De fleste virksomheder med flere enheder lander et sted imellem, med fælles regler og platform og med lokal ejer af hver anvendelse.
Hvordan styringen skal fungere i hverdagen, herunder råd og oversigt over AI-systemer, hører til i AI-governance. Forordningen kræver ikke, at en virksomhed, der bruger AI, har et råd eller et samlet register. Det er vores anbefaling, at en virksomhed med mange enheder overvejer begge dele.
Hvad der skal måles
Hvis direktionen ikke beslutter det, bliver antal forsøg og antal brugere det, der måles. Begge viser aktivitet. Sæt i stedet mål, som kan læses i forretningen: tid brugt på en bestemt arbejdsgang, svartid over for kunderne eller fejl i et bestemt led. Målet skal formuleres, før projektet begynder, med et udgangspunkt, I kan sammenligne med. Det samme gælder for gevinstrealisering i øvrigt.
Mål også omkostningen ved at holde en løsning i drift, herunder kontrol af kvaliteten over tid. En anvendelse, der kræver lige så meget efterkontrol, som den sparer, skal lukkes. Beslutningen om at stoppe er en del af strategien.
Hvad reglerne betyder for valgene
AI-forordningen sætter nogle rammer, direktionen skal kende. Her står overblikket, og konkrete spørgsmål hører til hos advokaten.
Bruger I et AI-system under jeres egen myndighed, kalder forordningen jer idriftsætter. Vi læser det sådan, at også købte sprogværktøjer kan tælle med. Tre ting rammer ledelsen:
- Art. 4 kræver, at I støtter personalet og andre involverede i at udvikle deres færdigheder med AI. Et bestemt niveau hos den enkelte skal ikke garanteres.
- Art. 5 forbyder visse former for AI. De første forbud trådte i kraft 2. februar 2025. Fra 2. december 2026 gælder forbud mod AI, der genererer intimt materiale uden samtykke eller materiale med seksuelt misbrug af børn. For en virksomhed, der bruger AI, handler de sidste om brug med det formål, og hver enhed skal kunne svare på, om den bruger noget af den slags.
- Art. 26 giver dem, der bruger højrisikosystemer, særlige pligter, bl.a. om tilsyn, overvågning, logfiler og orientering af medarbejdere. For bilag III indtræder reglerne 2. december 2027, og for bilag I 2. august 2028. Systemer, der er taget i brug før datoen, er som udgangspunkt først omfattet, hvis de derefter ændres betydeligt i deres udformning (art. 111, stk. 2).
Bygger I selv videre på en model, kan I ende som udbyder i forordningens forstand, og det bør advokaten se på, før løsningen breder sig. Datoerne blev ændret ved en EU-forordning i 2026, så lægger I dem ind i en plan, skal de tjekkes mod den gældende tekst. Herhjemme gælder lov nr. 467 af 14. maj 2025. L 3 blev fremsat 7. oktober 2026 og var stadig et forslag ved denne gennemgang. Den vil erstatte lov nr. 467 og samler reglerne om tilsyn og straf, se AI-loven for virksomheder, der bruger AI. Bed advokaten om status. Persondata i AI-løsninger er et selvstændigt emne, som tages op med jeres DPO.
Hvad I gør nu
Lav på en måned en liste over al brug af AI i enhederne, også de små forsøg og funktioner i købte systemer. Sæt den på et direktionsmøde, og træf de fire beslutninger. Peg på to til tre steder, hvor I går i dybden, og navngiv ejerne.
Det skal I lade være med
- At begynde med at vælge værktøj · valget af leverandør kommer efter valget af anvendelse.
- At lade hver enhed bygge sin egen løsning · dobbeltarbejdet opdager I først, når regningen samles.
- At skrive en politik og kalde det en strategi · reglerne for brug svarer ikke på, hvor AI skal gøre en forskel.
- At lægge det hele hos IT · gevinsten ligger i forretningen, og det skal ejerskabet også.
Det skal I kræve af dem, der leder IT
- ☐ En samlet oversigt over brugen af AI i alle enheder.
- ☐ En navngiven ejer i forretningen af hver anvendelse.
- ☐ Et mål og et udgangspunkt, før et forsøg begynder.
- ☐ En kvalificeret vurdering af, hvor I er idriftsætter, og hvor der skal bruges advokat.
- ☐ Besked til direktionen om de forsøg, der bør lukkes.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689 (AI-forordningen): art. 3, 4, 5, 26, 111 og 113.
- Forordning (EU) 2026/1744 om ændring af AI-forordningen: ændret art. 4, art. 5 og art. 111 og nye datoer i art. 113.
- Lovforslag L 3 på Retsinformation: forslag, ikke vedtaget.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Datastrategi · AI-piloter, der ikke kommer i drift
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CIO hos Nielco IT
