Om en IT-udgift skal aktiveres eller føres direkte over resultatet, afgøres af økonomifunktionen og revisor ud fra jeres regnskabsklasse og regnskabspraksis. CIO’ens del er at få spørgsmålet stillet, før kontrakten underskrives, og at sikre, at programmet kan levere det grundlag, der skal bruges. Især for software som abonnement er der forskel på, hvad der gælder efter IFRS, og hvad der er fundet for virksomheder efter årsregnskabsloven. Artiklen forklarer reglerne for ledelsen. Den er ingen regnskabsrådgivning, og konkrete spørgsmål hører hos revisor.
Hvorfor det er et ledelsesspørgsmål
Aktivering betyder, at en udgift optages som et aktiv og afskrives over tid, frem for at den belaster resultatet med det samme. Behandlingen ændrer ikke, hvad programmet koster. Den ændrer, hvornår udgiften viser sig i regnskabet. For et stort program kan det flytte både resultat og nøgletal over flere år. Direktionen skal derfor kende svaret, når business casen godkendes, for en overraskelse efter go-live er svær at forklare over for bestyrelsen.
Årsregnskabsloven
Hvilke regler der gælder, afhænger af regnskabsklassen. Loven deler virksomheder i klasserne A, B, C og D (§ 7), og hvilken klasse I følger, afklares med revisor. Disse bestemmelser er de vigtigste for samtalen:
- § 33, stk. 1. Et aktiv indregnes, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og værdien kan måles pålideligt. Virksomheder i regnskabsklasse B kan undlade at indregne aktiver, de ikke ejer. En virksomhed kan også undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter. Andre internt oparbejdede immaterielle aktiver kan den ikke indregne.
- § 83 a. I regnskabsklasse C skal alle aktiver, der opfylder definitionen, indregnes, uanset ejendomsretten. Mellemstore dattervirksomheder kan under visse betingelser vælge klasse B (§ 78 a), så svaret kan være forskelligt fra selskab til selskab i koncernen.
- § 40, stk. 1. Kostprisen for anlægsaktiver omfatter omkostninger foranlediget af anskaffelsen, indtil aktivet er klar til brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.
- § 43. Immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid afskrives systematisk.
- § 83. Store virksomheder skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden vil fremstille eller benytte i produktionen. Et beløb svarende til de indregnede udviklingsomkostninger indregnes i posten “Reserve for udviklingsomkostninger” under egenkapitalen.
- § 88 a. Virksomheden oplyser om de særlige forudsætninger for indregning og måling af udviklingsprojekter.
Om et ERP-program eller en implementering er et udviklingsprojekt efter §§ 33 og 83, står ikke i loven, og vi har ikke fundet svaret i en dansk myndighedskilde. Det afgøres med revisor.
Software som abonnement efter IFRS
IFRS er de internationale regnskabsstandarder. Visse børsnoterede virksomheder skal følge dem, og andre kan vælge det frivilligt efter årsregnskabsloven § 137. Følger en virksomhed dem frivilligt, skal den følge samtlige godkendte standarder.
IFRS Interpretations Committee tog i marts 2021 stilling til konfiguration og tilpasning af cloudaftaler. Beslutningen siger i hovedtræk:
- En SaaS-aftale giver adgang til leverandørens software og giver ikke kunden et softwareaktiv.
- Kunden vil ofte ikke indregne et immaterielt aktiv for konfiguration eller tilpasning, fordi kunden ikke kontrollerer softwaren.
- I visse tilfælde kan aftalen give fx yderligere kode, som kunden kontrollerer, og den skal da vurderes efter IAS 38.
- Indregnes intet aktiv, udgiftsføres omkostningerne, når ydelsen modtages. Er ydelsen adskilt fra adgangen, sker det, når leverandøren udfører arbejdet. Er den ikke adskilt, sker det over aftalens løbetid.
Beslutningen skelner mellem konfiguration, som er indstilling af eksisterende kode, og tilpasning, som er ændring af eller tilføjelse til koden.
Beslutningen gælder IFRS. Den gælder ikke direkte for virksomheder, der aflægger efter årsregnskabsloven, og den må ikke forbindes med de danske regnskabsklasser. Hvordan loven anvendes på abonnementer på software og cloudtjenester, har vi ikke fundet i en dansk kilde. Revisor afgør det ud fra jeres regnskabsklasse og regnskabspraksis.
Reglerne kan også ændre sig. IASB gennemgår IAS 38 om immaterielle aktiver. Cloudaftaler og agil softwareudvikling indgår som testcases. I oktober 2026 var projektets retning endnu ikke besluttet. Bed revisor bekræfte status, før I lægger jer fast.
Skat er et andet spørgsmål
Regnskab og skat følger hver sin vej. Ifølge Den juridiske vejledning er adgangen til at straksafskrive edb-software ophævet for anskaffelser fra og med 1. januar 2025. Der er særlige regler for forsøgs- og forskningsvirksomhed og for småaktiver, og det hører hos revisor. Den skattemæssige behandling af jeres IT-udgifter hører hos revisor.
Det, IT skal levere
Revisor og økonomi kan kun vurdere det, de kan se. Dette er CIO’ens del af arbejdet:
- Aftalerne. Hvem ejer eller kontrollerer softwaren, er der tale om licens eller abonnement, og hvad kan I tage med, hvis aftalen stopper?
- Opdelingen af arbejdet. Hvad er konfiguration, hvad er tilpasning, og hvad er egen kode? Hvad er oplæring, datakonvertering og projektledelse?
- Tiden. Hvis egne medarbejdere skal indgå i kostprisen, skal deres tid kunne dokumenteres. Det skal besluttes, før programmet starter, for det kan sjældent genskabes bagefter.
- Leverandørens fakturaer. De skal kunne føres tilbage til de samme kategorier.
- Brugstiden. Hvor længe forventer I at bruge systemet? Svaret hører til planen for applikationsporteføljen.
Rækkefølgen i et program
- Inden business casen godkendes, drøfter økonomidirektøren og CIO’en sagen med revisor.
- Inden kontrakten underskrives, læser økonomi, hvad aftalen siger om ejerskab og kontrol.
- Når programmet starter, fastlægges opdelingen og registreringen af tid.
- Ved hver større ændring af omfanget tages sagen op igen.
- Inden go-live aftales brugstid og afskrivningsstart.
Beslutningen og begrundelsen bør stå i et kort notat, så en ny økonomidirektør eller revisor kan følge den. Virkningen skal også kunne ses i IT-budgettet.
Det skal I lade være med
· At bruge IFRIC-beslutningen som facit, hvis I aflægger efter årsregnskabsloven.
· At vente med spørgsmålet, til programmet er i gang.
· At lade aktivering bestemme, om programmet skal gennemføres.
· At bygge på gamle tekster om straksafskrivning af software.
Det skal I kræve af dem, der leder IT
- ☐ En opdeling af programmets arbejde, som økonomi og revisor kan bruge.
- ☐ Tidsregistrering fra første dag, hvis den skal bruges.
- ☐ Aftalerne læst for ejerskab og kontrol, før de underskrives.
- ☐ Revisors vurdering inden business casen, skrevet ned.
- ☐ Besked til økonomi, når omfanget ændrer sig.
Kilder
- Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026: §§ 7, 33, 40, 43, 78 a, 83, 83 a, 88 a og 137.
- IFRS Interpretations Committee: Configuration or Customisation Costs in a Cloud Computing Arrangement (IAS 38), marts 2021.
- IASB: Agenda Paper 17B, januar 2026.
- IASB: projektet Intangible Assets: status oktober 2026.
- Den juridiske vejledning 2026-2, C.C.2.4.2.4.2.5.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: ERP-program på tværs af selskaber · Cloud-strategi
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CIO hos Nielco IT
