Det korte svar er, at ingen offentlig dansk kilde kan give jer et tal. Antallet af IT-folk afhænger af, hvad I selv udfører, hvor mange selskaber og systemer I har, og hvor meget programmerne trækker på de samme personer. Derfor står der ikke et eneste nøgletal i denne artikel, og det er et bevidst valg. Spørgsmålet kan besvares bedre med en opgørelse af jeres egne opgaver, og den kan I lave selv. Artiklen er til virksomheder, der allerede har en IT-afdeling og skal afgøre, om den er for stor, for lille eller sammensat forkert.
Hvorfor der ikke står tal her
Vi har ikke fundet en offentlig dansk opgørelse af IT-bemanding, som kan bruges til sammenligning. Tal, der går rundt i oplæg og på konferencer, har sjældent en kilde, man kan efterprøve. De kan stamme fra udenlandske undersøgelser, fra en konsulents eget kundeudsnit eller fra gentagelser af gentagelser.
Et tal uden kilde er værre end intet tal, fordi det får en autoritet, det ikke har fortjent. En direktion, der hører et forholdstal, vil bruge det i næste sparerunde, og IT-lederen må forsvare sig mod noget, ingen kan se grundlaget for. Hvis I køber en sammenligning, gælder de spørgsmål, der er stillet under IT-benchmark.
Derfor passer sammenligningen sjældent
Et forholdstal forudsætter, at to virksomheder er ens på de punkter, der betyder noget. Det er de næsten aldrig. Tag tre tænkte eksempler med samme omsætning. Den første har lagt driften ud og beholdt en lille gruppe, der styrer leverandører. Den anden har eget datacenter og egne specialister. Den tredje er midt i et ERP-program med folk fra både IT og forretningen. De kan alle være rigtigt bemandet med meget forskellige tal.
Dertil kommer, at grænsen for en IT-medarbejder ikke er fast. Tæller I superbrugere med? Systemansvarlige i økonomi? Automationsfolk i produktionen? Konsulenter, der har siddet på samme stol i årevis? To virksomheder kan tælle helt forskelligt og få et tal, der ser sammenligneligt ud.
Det, der afgør behovet
Syv forhold driver antallet, og de fleste kan I selv beskrive.
Sourcing. Hvad gør I selv, og hvad købes? Også outsourcet drift kræver folk, der styrer den, se hvad skal I selv kunne?.
Systemlandskabet. Antallet af systemer, integrationer og ældre løsninger er ofte en stærkere driver end antallet af brugere. Hvert fagsystem har brug for en, der kender det.
Selskaber og lokationer. Flere selskaber med hver sine systemer betyder flere aftaler, flere regnskaber og flere ønsker. Fælles løsninger kan mindske behovet, når overgangen er overstået.
Programmer. Et flerårigt program trækker på folk, der også har en dagligdag. Behovet topper under programmet, og det bør dækkes for en tid. Faste stillinger til en midlertidig top er sjældent svaret.
Krav til oppetid og åbningstid. Skal der være nogen klar uden for kontortid, vokser behovet, uanset hvor få ting der går galt. Vagtordninger skal bemandes, så folk også kan holde ferie.
Krav fra kunder, revisor og myndigheder. Dokumentation, kontroller og svar på spørgeskemaer tager tid, og det er tid, der sjældent stod i den oprindelige beskrivelse af stillingerne.
Tempoet i forretningen. En forretning, der ændrer sig hele tiden, skaber flere ændringer end en stabil.
Spørg i stedet om det her
Fem spørgsmål giver et bedre billede end noget forholdstal.
- Hvilke opgaver bliver ikke løst i dag? Skriv dem ned, og sig, hvad der sker, når de ikke bliver løst.
- Hvor sidder de personer, som alt afhænger af? En enkelt person, der er den eneste, der kender et system, er en risiko, uanset afdelingens størrelse.
- Hvad går tiden med? En opgørelse over en periode, fordelt på drift, ændringer, projekter og ledelse, viser, om I har for få folk eller for meget uplanlagt arbejde.
- Hvor lang er ventetiden, og hvad koster den forretningen? Lange køer kan skyldes kapacitet. De kan også skyldes for mange projekter på én gang.
- Hvilke fag mangler? Det rigtige antal med de forkerte fag hjælper ikke, og nogle fag kan I med fordel købe, frem for at ansætte.
Disse svar kan bruges i en dialog med direktionen, fordi de handler om jeres opgaver. De flytter samtalen fra “hvad gør andre” til “hvad vil vi have, og hvad vil vi give afkald på”. Hvis direktionen vil spare, er det den samme liste, der viser følgerne, som spareøvelsen på IT skal tage stilling til.
Hvad I gør nu
Bed IT-lederen lave en opgørelse af opgaverne, opdelt på drift, ændringer, projekter og ledelse, og med navn på den, der kan afløse. Læg en kolonne på med det, der ikke bliver gjort. Gennemgå listen med direktionen, og afgør for hver åben opgave, om den skal løses af egne folk, købes eller droppes. Så har I et tal, der er jeres eget, og en begrundelse, der kan forsvares.
Det skal I lade være med
- At bruge et forholdstal uden kilde i et budgetoplæg · det holder ikke, hvis nogen spørger, hvor det stammer fra.
- At sammenligne jer med en virksomhed, der tæller anderledes · afklar først, hvem der er med i tallet.
- At ansætte fast til en top i et program · toppen går over, og stillingerne bliver.
Det skal I kræve af dem, der leder IT
- ☐ En opgørelse af opgaver, fordelt på de fire typer.
- ☐ En liste over nøglepersoner og afløsere.
- ☐ En liste over det, der ikke bliver løst, med følgerne for forretningen.
- ☐ En kilde til ethvert tal, der bruges i et oplæg.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: IT-benchmark · Organisering af IT-afdelingen
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CIO hos Nielco IT
