CIO as a Service

Fælles ERP‑skabelon: hvor meget må landene og selskaberne afvige?

En pakkestation på et lager hos et udenlandsk datterselskab, med terminal, vægt og paller med plastfolie

En fælles ERP-skabelon er koncernens fælles opsætning af ERP-systemet: de samme processer, de samme stamdata og den samme kontoplan i alle selskaber, med et aftalt rum til lokale tilføjelser. Hvor meget selskaberne må afvige, er en ledelsesbeslutning, der handler om magt og om koncernens mål. Skabelonen kaldes også en global template. Artiklen handler om de tre ting, ledelsen skal fastlægge: hvad der er kernen, hvem der godkender afvigelser, og hvad der sker med fællesskabet efter første udrulning. Opbygningen af selve skabelonen er en opgave for specialister og implementeringspartner.

Skabelonen er en beslutning om koncernen

Skabelonen svarer på et spørgsmål, som koncernen måske ikke har stillet direkte: hvor ens skal selskaberne være? Hvis koncernen vil sammenligne salg og marginer, flytte varer mellem lagre eller drive et fælles økonomicenter, er der stærke grunde til ens processer. Består koncernen af forretninger, der intet har med hinanden at gøre, kan samme skabelon give store omkostninger og lille gevinst, se holdingselskab med forskellige forretninger.

Begynd derfor med det, koncernen vil opnå. Skriv to eller tre mål ned, som direktionen vil stå ved. Hver diskussion om afvigelser skal siden kunne holdes op mod dem. Mål som “bedre overblik” holder ikke, når et datterselskab siger, at deres proces er anderledes. Mål som “én afslutning af måneden på tværs” gør. Den overordnede afvejning står i hvad skal være fælles, og hvad må være lokalt.

Kernen og de lokale tilføjelser

Kernen er det, alle selskaber bruger uden afvigelse. De lokale tilføjelser er det, selskabet har lov til at have ud over kernen. Tre slags lokale behov er forskellige og bør holdes adskilt.

Krav fra lovgivning og myndigheder. Bogføring, skat, moms og fakturering kan være forskellige fra land til land. Det er krav, skabelonen skal rumme. Hvad de indebærer i det enkelte land, skal bekræftes af lokal revisor eller rådgiver i landet, og ingen skal sætte sin lid til, hvad et implementeringsteam tror. Herhjemme hører det med, om koncernens ERP er registreret hos Erhvervsstyrelsen som bogføringssystem. Er det ikke, ligger kravene til bl.a. e-faktura, SAF-T og sikkerhedskopi hos selskaberne selv, og kopien skal opbevares hos en part uden for koncernen. Hvordan det gælder hos jer, afklares med revisor, se ERP-programmet.

Krav fra kunder og aftaler. Et selskab kan have en kunde, der kræver en bestemt måde at bestille eller fakturere på. Her skal forretningen vurdere, om kravet er stort nok til at bære en afvigelse.

Vaner. “Sådan har vi altid gjort” er det hyppigste argument og det svageste. Vaner kan være gode, men de skal begrundes som alle andre.

Direktionen bør vedtage, hvilke områder der er kerne, inden det første selskab er i gang. Oplagte kandidater er kontoplan, stamdata for kunder, varer og leverandører samt de vigtigste økonomiprocesser. Valget er jeres, og det skal ses sammen med revisor og koncernøkonomi. Stamdata har sin egen artikel, se master data management.

Hvem godkender afvigelser?

Uden en klar godkendelse bliver skabelonen hurtigt til en samling af undtagelser. Vælg et lille forum, ofte kaldet template board eller designråd, med en formand fra forretningen, koncernøkonomi og IT. Forummet skal have mandat til at sige nej. Sager, der ikke kan løses dér, går til direktionen eller programmets styregruppe.

Godkendelsen skal svare på fire spørgsmål:

  • Hvilket forretningsbehov ligger bag, og hvad ville det koste forretningen at undvære det?
  • Hvad koster afvigelsen, nu og i alle kommende opgraderinger?
  • Hvilken proces eller rapport bliver sværere for koncernen?
  • Hvem betaler?

Det sidste spørgsmål gør ofte mest. Hvis et selskab skal betale for sin egen afvigelse, også de følgende år, falder antallet af ønsker. Ansvaret bliver også synligt, når en afvigelse står på en liste med navn og begrundelse. Selskabernes direktører skal have mulighed for at blive hørt. Selskabsretligt kan det være et særligt punkt, hvis et datterselskab pålægges en beslutning, og det er et spørgsmål til advokat, se datterselskabet vil beholde sit system.

Efter første udrulning

Det svære kommer efter første selskab. Første udrulning får hele programmets opmærksomhed, og bagefter flyttes folkene videre. Selskab nummer to og tre står med ønsker, som det første selskab aldrig havde. Hvis ingen ejer skabelonen på det tidspunkt, opstår der lokale versioner, og fællesskabet forsvinder lige så stille.

Beslut derfor på forhånd:

  • Hvem ejer skabelonen i drift? En navngiven procesejer for hvert område, se procesejere.
  • Hvem betaler for vedligehold? Fælles budget, fordelt efter en aftalt nøgle.
  • Hvordan kommer ændringer ind? Samme forum, samme spørgsmål og en fast rytme.
  • Hvem måler afvigelserne? Listen skal ses af direktionen med faste mellemrum.

Læringen fra første selskab må også gerne ændre skabelonen. Noget af det, der blev besluttet, vil vise sig forkert. Det må rettes i skabelonen, så det gælder alle. Rækkefølgen for selskaberne er behandlet i big bang eller faser.

Hvem skal ind hvor

Revisor og koncernøkonomi skal se kontoplanen og de processer, der påvirker regnskabet. Lokal revisor bekræfter landenes krav. Advokaten vurderer de selskabsretlige spørgsmål ved beslutninger, der træffes over datterselskabets hoved. Spørgsmålet om, hvordan selskaberne betaler hinanden for en fælles skabelon, er et spørgsmål til økonomi og revisor, se IT-ydelser mellem koncernens selskaber. Den tekniske opbygning ligger hos implementeringspartner og arkitekter.

Det, I gør nu

Skriv de to eller tre koncernmål ned, og få direktionen til at vedtage dem. Lav derefter et første udkast til, hvad der er kerne, og vis det til selskabernes direktører, før programmet går i gang. Udpeg en formand for godkendelserne, og aftal, hvem der betaler for en afvigelse.

Det skal I lade være med

  • At lade leverandøren definere kernen · det er en beslutning om koncernen.
  • At lade afvigelser gå gennem uden en pris · hver af dem koster i alle kommende opgraderinger.
  • At opløse programmet efter første selskab · skabelonen skal have en ejer i drift.
  • At kalde en vane for et krav · lovkrav bekræftes af lokal rådgiver.

Det skal I kræve af dem, der leder IT

  • ☐ En beskrivelse af kerne og lokale tilføjelser i forretningens sprog.
  • ☐ Et forum med mandat til at sige nej.
  • ☐ En liste over afvigelser med begrundelse, ejer og pris.
  • ☐ Navngivne ejere af skabelonen, efter at programmet er lukket.
  • ☐ Bekræftede lovkrav fra hvert land, fra en rådgiver i landet.

Kilder

Senest gennemgået: november 2026.

Næste skridt

Læs også: ERP-program på tværs af selskaber · Koncernrapportering fra flere ERP-systemer

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CIO hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Mangler I en CIO?

Fortæl kort, hvad der fylder: et program, flere selskaber, en IT‑afdeling eller en beslutning, ingen ejer. Rådgivningen er uvildig og uden bindinger til leverandører, så svaret tager udgangspunkt i jeres situation.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.