Det, koncernen bør dele, er det, der skaber værdi eller risiko på tværs af selskaberne: identitet, sikkerhedsgrundlag og de tal, ledelsen styrer efter. Det, der må være lokalt, er det, der hænger tæt sammen med det enkelte selskabs kunder og arbejdsgange. ERP og data ligger imellem og kræver en egentlig beslutning. Resultatet bør være én side, hvor hvert område står som fælles, lokalt eller fælles krav med lokal løsning, med en navngiven ejer ud for. Den fælles funktion hedder Group IT i mange private koncerner.
Artiklen tager det spørgsmål, der kommer, når placeringen af ledelsen er på plads. Hvor IT-ledelsen skal sidde i en koncern, er en beslutning for sig. Her handler det om, hvad der deles.
Tre svar i stedet for to
Diskussionen låser sig ofte, fordi den føres som fælles mod lokalt. Den tredje mulighed er som regel den mest brugbare: koncernen fastsætter kravet, og selskabet vælger løsningen. Et selskab kan fx beholde sin egen driftsleverandør, når leverandøren lever op til koncernens krav om adgangsstyring og sikkerhedskopi.
Selskabsloven beskriver bestemmende indflydelse som beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger (§ 7). Ejerskabet giver altså moderselskabet en stemme i sagen. Hvad der er klogt at bruge den til, må afgøres område for område ud fra tre spørgsmål:
- Skal selskaberne arbejde sammen i det daglige på dette område?
- Bærer koncernen en risiko, hvis ét selskab svigter?
- Bliver det billigere eller bedre af at være fælles, når omstilling og ventetid er regnet med?
Er svaret nej til alle tre, skal området sandsynligvis blive lokalt, uanset hvor pænt et fælles diagram ville se ud.
Område for område
Identitet. Hvem der er medarbejder, og hvad vedkommende må, er det stærkeste argument for fællesskab. Uden fælles identitet bliver samarbejde på tværs og lukning af adgange ved fratræden et manuelt arbejde i hvert selskab.
Mail og samarbejde. Fælles giver én adressebog og lettere samarbejde. Modvægten er selskaber med egne brands og selskaber, der kan blive solgt. Valget er en sag for sig, se ét eller flere Microsoft-miljøer.
ERP. Her er værdien størst og prisen højest. Ligner selskaberne hinanden i processer, taler meget for fælles system. Har de forskellige forretninger, kan et fælles system blive et kompromis, ingen er tilfreds med. Hvor meget selskaberne må afvige, behandles i fælles ERP-skabelon. Skal koncernen først og fremmest have ens tal, er der kortere veje, se koncernrapportering fra flere ERP-systemer.
Netværk. Her gælder fælles krav med lokal udførelse. En fabrik, et lager og et hovedkontor har forskellige behov, og koncernen bør først og fremmest fastsætte, hvad der må kobles sammen med hvad.
Data. Stamdata om kunder og varer skal kun være fælles, hvis selskaberne har de samme kunder eller varer, eller koncernen styrer efter tallene på tværs. Se master data management.
Support. Første linje kan ofte samles. Hjælpen tæt på fagsystemerne og fabriksgulvet mister noget, når den flyttes væk fra selskabet. Hvad der egner sig, står i fælles servicecenter.
Fælles platform og lokalt ansvar
Et fælles system flytter driften, og lovkrav følger ikke nødvendigvis med. NIS2-loven § 7 lægger godkendelse af sikkerhedsforanstaltningerne og tilsynet med dem hos enhedens ledelsesorgan. Om koncernen eller det enkelte selskab er omfattet, skal afklares selskab for selskab, og den vurdering hører til sikkerhedsledelsen. Forsyningskædesikkerhed, herunder forholdet til direkte leverandører, hører også med til foranstaltningerne (§ 6, stk. 1, nr. 4), så en fælles leverandør kan være en del af selskabets egne pligter. For fordelingen betyder det, at et selskab på en fælles platform skal kunne få at vide, hvad platformen gør for selskabets egne pligter. Det skal skrives ind i den interne serviceaftale.
Regn med, at koncernen ændrer sig
Koncerner køber og sælger. Et selskab, der er vævet ind i fælles identitet og fælles ERP, er tungt at koble fri, hvis det en dag skal ud af koncernen. Det er sjældent en grund til at undlade fællesskabet, men det bør stå som en kendt omkostning. Tilsvarende bør et nyt selskab kunne se, hvad det skal ind på, og hvad det må beholde. Fordelingen bliver dermed koncernens faste svar, når der kommer et nyt selskab, og det sparer en ny diskussion hver gang.
Leverandøraftalerne følger samme logik. Køber I i fællesskab, skal I vide, om et selskab kan forlade aftalen, se koncernaftaler med IT-leverandører.
Hvem afgør det
Fordelingen er en beslutning i koncernledelsen, forberedt af den, der leder IT, sammen med direktørerne i selskaberne. Besluttes den uden dem, kommer uenigheden tilbage som undtagelser. Når siden er vedtaget, skal der være et forum, der tager sig af ændringer, se IT-governance-model. Den, der ønsker en afvigelse, bruger samme vej. Hvordan den samtale tages, står i datterselskabet vil beholde sit system. Hvem der kan afgøre det i praksis, hænger sammen med, hvor IT-lederen refererer.
Det skal I lade være med
- At gøre alt fælles for ensartethedens skyld · hvert område skal bestå de tre spørgsmål.
- At beslutte uden selskabernes direktører · uenigheden kommer tilbage som undtagelser.
- At lade et område stå uden ejer · så bliver det lokalt af sig selv.
Det skal I kræve af dem, der leder IT
- ☐ Én side med alle områder, deres status og deres ejer.
- ☐ En begrundelse for hvert område ud fra de tre spørgsmål.
- ☐ Et klart svar på, hvad et nyt selskab skal ind på.
- ☐ En vurdering af, hvad det kræver at koble et selskab fri.
- ☐ En årlig gennemgang af fordelingen i koncernledelsen.
Sådan kommer I i gang
Tag de seks områder på næste møde med selskabernes direktører, og skriv den nuværende tilstand op, før nogen foreslår en ændring. Forskellen mellem det, I har, og det, I gerne vil have, er jeres arbejdsliste. Vil I have Nielco IT med, er første skridt en gennemgang. Derefter følger et fast samarbejde måned for måned med et aftalt antal timer som ramme. Hvad der påvirker prisen, og hvordan I får et tilbud, står under pris og tilbud.
Kilder
- Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20. marts 2025: §§ 6 og 7 om koncern og bestemmende indflydelse.
- Lov nr. 434 af 6. maj 2025 (NIS2-loven): § 6, stk. 1, nr. 4, om forsyningskæden og § 7 om ledelsesorganets godkendelse og tilsyn.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Datterselskabet vil beholde sit eget system · Holdingselskab med forskellige forretninger
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CIO hos Nielco IT
